Sintonia Lab blev dannet i april 2018 af Christian Bøttger og Andrea Tondelli. Sintonia kan
oversættes fra italiensk til dansk med ordet harmoni. Ordet Lab hentyder til laboratorium,
altså et harmonisk laboratorium, hvor vi søger italienske produkter af høj kvalitet
produceret med respekt for naturen og et naturligt produkt til det enkelte individ.
Virksomheden sælger kun italienske vine og andre produkter fra Italien, og vores fokus er
på naturvine og økologiske vine, men også konventionelle vine, som er dyrket med
respekt for naturen og har en produktionsmetode, der lægger sig op ad naturvine. Vinene i
sortimentet er som nævnt hovedsagligt naturvine, men generelt for alle vine her på
hjemmesiden er at deres smagsudtryk kan beskrives som moderne, friske og med respekt
for traditionelle produktionsmetoder, som også kan smages til stor tilfredshed for
undertegnede. Vi har kun udvalgt vine, som vi selv kan lide og dermed vil gerne drikke til
dagligdag. Naturvinene her hos os har et smagsudtryk som gerne skulle kunne nydes af
de fleste.

Virksomhedens mål er at tilbyde vine fra hele Italien fra italienske vingårde, der producerer
vin på lokale druer og traditionelle vine fra hver deres lokalområde.

 

Christian Bøttger
Christian er fra Narsaq i Sydgrønland. Da Christian studerede geografi på Københavns
Universitet, fik han i et samarbejde med Ferrara Universitet mulighed for at arbejde på
projekter med de offentlige myndigheder i regionen Emilia-Romagna i Norditalien. Her bor
han stadig med sin italienske kæreste og har i otte år arbejdet i regionen indenfor
byplanlægning og geoinformatik. I de senere år har Christian levet sin passion ud og
gennemført en sommelieruddannelse og afsluttet eksamener ved organisationen
Associazione Italiana Sommelier.

Andrea Tondelli
Andrea er født i Reggio Emilia, og han bor stadigvæk den dag i dag i regionen Emilia-
Romagna i Norditalien. Igennem og under Andreas’ studier på erhvervsøkonomi og
marketing i henholdsvis Parma og Modena, fik han mere og mere lyst til at arbejde med en
ide og vision opbygget i løbet af hans studier: Andrea ville skabe synergi og harmoni
mellem forbrugerens ønsker og virksomhedens filosofi. Sikre, at lidenskaben kom begge
parter til gode.
Christian og Andreas passion for italiensk mad og vin vil de gerne dele ud af gennem
webshoppen, hvor danskerne kan få et indblik i italienske specialiteter og købe gode vine
fra det fantastiske, italienske udvalg.

VISION
Filosofien i Sintonia Lab går ud på at gøre sig bekendt med det enkelte individs ønsker om
produkter, der er produceret med råvarer der er skabt i respekt for naturen. Varer, som
ikke er underkastet kemiske processer og samtidig er rige på historie og kultur her i Italien.
Det vigtigste for os er, at de produkter, vi tilbyder, lever op til de standarder, vi sætter. Det
er det mindste, vores kunder kan forlange.

Italien er landet, hvor små håndværkervirksomheder er i stand til at skabe
kvalitetsprodukter, som er unikke, små mesterværker. Vin, mad fra hvert deres territorium
med deres traditioner og kultur.
Danmark er det land i verden, hvor der er størst engagement i at arbejde for miljø og
mennesket.
At skabe et projekt og en virksomhed kræver lige del engagement og blod, sved og tårer,
og det at bringe Andreas ide til et land som Danmark var en udfordring, der kun kunne
lade sig gøre sammen med Christian.
Vi håber, I nyder vores hjertebarn SINTONIA LAB, en dansk virksomhed, der distribuerer
naturlige kvalitetsprodukter fra hele Italien.

SINTONIA LAB – DET NATURLIGE VALG

Have no product in the cart!
0